VRUF
Eftermiddag den 24. december
Jeg er lige kommet et nyt sted hen. Her lugter dejligt af kalkun. Det er som om at det kommer henne fra den store kasse med glasrude. Den skal jeg selvfølgelig tættere på. Av den var varm den holder jeg mig nok bare fra, men måske er den blevet lidt koldere når jeg har gået mig en tur og udforsket lidt. Der er et stort bord med mange tallerkner på. Til højre er der en åbning man kan komme igennem. Hvad er det mon en sort pose hvad mon der er i den? Men jeg nåede aldrig og finde ud af det for man må åbenbart ikke kigge i andres ting hjemme hos Alfred. Nå nu kan det være at den store kasse med kalkunen i er ved at være kold. Nej den er stadigvæk varm. Øv. Den gider jeg ikke og kigge i mere.
Det er dejligt at være på besøg hos Alfred, der er altid nogen der gider at klø mig.
Jeg fik endelig lov til at gå en tur med Morten og Alfred det var dejligt endelig og få strukket benene.
Lige pludselig kalder de på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men håber på at det er noget vigtigt. Jeg lå jo lige så godt. De har heldigvis en god undskyldning. Der er nemlig MAD.
Så NU skal jeg altså tisse. Åh gid de mennesker dog forstod at jeg skal TISSE. Så nu begynder de at tage jakker på det er et godt tegn, men jeg forstår altså stadigvæk ikke de der mennesker, at de ikke bare får pels for så slipper de nemlig for at have jakke på udenfor fordi så smarte er hunde nemlig. Det var dejligt endelig og få løftet benet op af en lygtepæl.
Så nu spiser de andre, men jeg har jo allerede spist så jeg får ikke mere, men jeg er stadigvæk sulten så jeg følger med dem hver gang de går ud i køkkenet der hvor min madskål er.
Sent om aftenen
Hvad nu. De bliver ved med at gi mig et helt nyt bidelegetøj, men jeg gider ikke have det for det er ikke mit. Så er alle taget hjem undtagen Alfred, Morten og Trine. Alfred og Morten beslutter sig for at jeg må gå en tur med dem det vil jeg altid gerne. Da jeg kommer hjem går jeg direkte ind og sover.
Om morgenen den 25. december
Jeg vågnede ved at Morten begyndte at larme. Da jeg var vågnet ordentligt lagde jeg mærke til at Alfred ikke var der så jeg skyndte mig ind på hans værelse og Morten gik med. Jeg kunne ikke se ham noget sted, men jeg kunne heller ikke se oppe i hans seng. Så jeg satte forpoterne op på sengen. Puha han var der. Så gik vi en tur og da vi kom tilbage lagde jeg mig ned på min pude. Det var dejligt. Så gik der ikke ret lang tid og så kom de alle igen lidt tid, men Hanssen tog mig dog med og vi sagde pænt farvel. Nu sidder jeg i bilen og tænker på hvornår jeg må komme på besøg hos Alfred igen.
Oplevet og skrevet af Alfred Jønsson Thun. Alfred går i 6. klasse på Samsøgades Skole.
Du er velkommen til at kommenterer herunder.